Ugens ord eller dagens ord

 

Et fast element herinde bliver ord, der får særlig opmærksomhed. Jeg har endnu ikke helt sat mig fast på formen, men jeg overvejer noget i retning af, at der på ugentlig basis skal være en lille klumme, hvor et tilfældigt valgt ord, får lidt spalteplads. Det kunne enten være et ord, der bliver valgt i blinde ved opslag i en af mine ordbøger, eller det kunne måske være ord der bliver opfordret til. Her har jeg en ide om, at hvis flere finder vej herind, som bare synes det kunne være sjovt at udfordre mig til lidt hjernegymnastik, så kunne der indsendes forslag til ord, jeg kunne vrøvle lidt om. Om det bare skal gøres via kommentarsporet eller via mail, en anden platform eller... det ved jeg ikke helt. Endnu. Inddrager jeg andre platforme, bevæger jeg mig på en eller anden måde ud af det lille lukkede rum jeg gerne vil have her, så nu jeg tænker efter tror jeg, at det bliver via kommentarsporet. 

Ja, sådan skal det være. 

Første ord bliver mit valg. Og de næste ligeså, medmindre der er en læser derude, som vover pelsen og skriver en hilsen til mig, OG som kommer med et forslag til et ord, jeg så skal fokusere på i den efterfølgende uges indlæg. Ihhh ved I hvad, jeg tror det kunne blive en herlig lille rutine, som måske endda kunne hjælpe min hjerne til at virke bedre.  Genoptræning og underholdning i eet, Win win. 

En anden plan jeg har for indholdet her, er at fortælle små historier om de fotografier jeg vælger at illustrere hvert skriv med. Tanken med billedernes motiv er som udgangspunkt, at de skal være helt uden noget, der kan lede tankerne hen på verdens gang, mit personlige liv, nuet i samfundet osv. Der skal helst ikke være genstande eller personer i motiverne, men om jeg kan holde den tråd konstant må tiden og udviklingen vise. Min mission for mig selv er bare, at jeg herinde så vidt det er muligt vil øve mig i at fokusere på noget andet. Se i en anden retning end den, der har været i min linses fokus i et helt årti. Frem og op og ud og videre ...  det har været mantraet, for at rejse mig af støvet efter et fald, men nu er næste etape på vejen til et liv i balance sat i gang. 

En etape med et helt anderledes afsæt.

Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har opfundet den dybe tallerken, i mit forsøg på at sætte farten ned. Faktisk kan man forresten nok ikke leve mere langsomt end jeg allerede gør, og der er bunker af fancy berømtheder, som tjener store penge på at undervise os almindeligt dødelige i, hvordan vi finder de vises sten til lykke og indre fred. Jeg mener det nok mest i overført betydning, eller måske mere som et forsøg på, at flytte fokus over i noget andet end det jeg har haft de sidste mange år. Med alderen er kommet et andet behov for stimuli, og fortidens jagt på oplevelser i form af koncerter, fester, rejser, besøg og udflugter hid og did, har jeg større og større behov for at skifte ud med mere stilhed i stuen, mere fordybelse fremfor de hurtige klik videre til andre og nye interessante tidsfordriv. Jeg er så vanvittigt træt at tempoet på de sociale medier, at jeg nu vil lave en lille privat revolution mod den overflade der følger med, og ja.. det er altså endt med at jeg nu griber pennen. 

Eller...

.. griber pennen gør jeg jo ikke helt, for det er jeg alligevel for doven til, og så ville min trang til at dele mine ord med andre, dø ved fødslen. Jeg er nødt til at bruge tastaturet, men i mit hoved der hylder visse af de gamle og velafprøvede dyder, er tanken om pen og papir det samme som indre ro og langsomt liv, og hele tanken om at sidde og skrive er for mig ren romantik. 

Hvem vil ikke gerne være en ny Jane Austen :-)