Hvad ser jeg og hvad ser du i det nøgne træ

 

Efter efterår kommer vinter. Sådan siger loven, og det kan der ikke laves om på. At efteråret er glødende og vinteren mørk og brun, kan der heller ikke ændres på. Langt de fleste er gode til, at lægge mærke til nuancerne i naturens forfald henover oktober og november, og ved skiftet til december flyttes øjnenes fokus over på rødt og guld og grønt og glimmer og glans. Vore sanser bliver overstimuleret på en måde, når ser vi året gå på hæld, godt hjulpet på vej af farveeksplosioner. Det er reglen. Sådan ER det bare. Det ER bare også sådan at når januar rammer, og alt julens lys er pakket væk, når hverdagen igen begynder og vi ser frem mod minimum tre måneder med brun og grå, bliver de fleste overvældet af en tomhed og en følelse af, at verden er trist og kedelig. Det vi ser er uinspirerende og kan på ingen måde hamle op med efteråret og julen. Set med de briller på, er det både sandt og en smule deprimerende. Det er en kold tyrker fra livsglæden på det nærmeste. 

Det vil jeg gerne protestere imod.

Vi skal have et par andre briller på, og vi skal lære os selv at se med andre øjne. Lære at se på en anden måde, og fra en anden vinkel. Det er faktisk i orden med lidt brunt og bart, for ikke at miste glæden over de farver, der venter om et par måneder. 

*****

På første billede ser man en vej og et træ. Dagen er grå og marken er bar. Der sker mindre end ingenting lige i det minut. Faktisk kan man uden anstrengelse hurtigt bilde sig selv ind, at lige der på vejen er verdens gang stoppet og jorden holdt op med at dreje. De fleste vil opfatte det sådan, og deres øjne vil før noget andet, se den nøgne natur som noget deprimerende og møghamrende kedeligt. Det gør jeg ikke. 

Se så på billede to herover. 

Det er endnu en gråvejrsdag. Eller næsten. Endnu et nøgent træ står alene, men denne gang ved vand og siv. Og flere træer længere væk. Det er mere eller mindre samme motiv, og i hvert fald samme tema, nemlig den nøgne natur. En særlig slags natur, der i mine øjne er virkeligt smuk i al sin enkelhed fordi den sætter gang i fantasien, og allermest fordi jeg ser former. Jeg ser linier. Skævheder, rette vinkler, jeg ser struktur og harmoni. Nuancer af grå og ikke bare grå som grå. Nuancer af brunt og ikke bare brun som brun. Et foto, der fanger et sekund af tiden sætter gang i min fantasi, og jeg forestiller mig den uendelige stilhed, den friske luft og livgivende kølige ilt man kan mærke hele vejen gennem luftrøret, og ned til lungerne. Jeg kommer til at høre for mit indre øre lyden af knasende frostsprøde strå, der knækker når jeg går på dem, og der er uden tvivl også en måge et sted udenfor vinklerne jeg ikke kan se, men som jeg kan høre. På samme måde reagerer mine øjne på det første billede. Jeg kan næsten mærke den bløde muld under et par gummistøvler. Jeg kan dufte jorden på marken, den der særlige duft jord om vinteren har. Jeg forestiller mig, hvor den vej fører hen og til hvad. Og igen er det nemt at fantasere om den stilhed der må være lige der. 

På begge billeder er de to træer blikfanget og de to træer er som søstre. De har smidt deres kjoler og står nu umiddelbart helt uden andet på en barken. Og så alligevel ikke. De to er helt forskellige og alligevel ens, for begge har de så vanvittigt smukke former og begge er de kunstværker med deres grene og sideskud. Det ene træ er stort og umiddelbart tungt i sin grundstamme, men alle de bittesmå pinde på alle de større grene, får det til at ligne at træets vinterdragt er fyldt med fine blonder nærmest som blomster. Det andet træ er mere let i det, og dets mindste skud får tankerne over på noget med lette fjer. 

Jeg kunne faktisk godt fortsætte med, at beskrive billederne, men det må være nok for nu med hvad mine øjne ser. Nu er det jeres tur. Se, hvordan fantasien kan aktiveres af den nøgne natur, og opdag at vinteren og paletten af de få farver, alligevel er så uendeligt varieret, at man kan få dage til at gå med at bruge linsen. Har I ikke problemer med bevægeapparatet, så er det bare om at udnytte sæsonen til at få gang i fantasien. Det er nu, man har de bedste betingelser for at øve sig i at se. Fra marts til december får vi kastet motiver i synet, og vores fantasi bliver doven af alt det, der sker foran os og som vi ikke skal gøre noget for, at kunne se noget smukt i.  Om vinteren skal vores hjerner og vore øjne på arbejde og det er i sig selv livgivende. Det er spændende og inspirerende på en helt anden måde fordi vi tvinges til uden hjælpemidler som farver og dyreliv, at bruge øjnene og hovedet. Vi tvinges til at gå lidt langsommere, og måske endda helt standse op en stund. 

Med vinteren kommer chancen for at være mindful kan man også sige, så puds brillerne og find et nøgent træ. Lad tankerne flyde og strik en smuk bluse i de nuancer dine øjne ser, hækl et tæppe med striber eller linier, der er set på en vej, eller mal. Eller tegn. Eller skriv...  

Skriv om det du ser.