Etymologien er også en historie

 

Efter mange år som skriver på en anden blog opfatter jeg mig selv som skribent. Jeg er hverken uddannet til at skrive, eller har taget kurser om tekst og ord, men det ændrer ikke på den følelse jeg har inden i mig selv. Eller på den måde jeg opfatter min hang til at nedfælde mere eller mindre ligegyldige eller interessante sætninger. Skriver man, er man i mine øjne en skribent. For lige at være sikker på hvad ordet "skribent" egentlig dækker over, har jeg været omkring min etymologi, altså ordbogen hvor man kan se ordenes oprindelse. Den bog har jeg ikke brugt længe, og den kræver nærmest en akademisk uddannelse i sig selv at bruge, og jeg er som sagt amatør, så det er ikke lige til at gennemskue, hvordan man navigerer rundt derinde, men altså..  

Ordet skribent kommer af at skrive. Der henvises til fremmedordbogen, og den mangler jeg, så jeg må nøjes indtil videre, med beskrivelsen i etymologien og den siger, at en skribent blandt andet er en der grifler. At grifle er så et andet ord, der lige må slås op og langsomt kan man ved at starte eet sted lynhurtigt få bevæget sig henover sletterne af ord og bogstaver, indtil man ender et helt andet sted. I et helt andet emne. I sig selv et fint billede på det at skrive. Eller at grifle. Det ene ord tager det andet og man rammer enten en mur af manglen på flere ord, eller en stime af endnu flere ord der vil grifles. Eller som jeg gør nu.. skrives. At grifle dækker nemlig også over at man bruger et redskab, altså holder noget i sin hånd, og det gør man jo ikke når man sidder ved en computer. Der trykker man kun.   

Så jeg trykker på tasterne for at skrive mine ord. Stadig har jeg intet manuskript og ingen faste planer for udviklingen herinde, kun er målet for skriverierne mejslet i sten, griflet på muren og tastet på knapperne. 

Jeg vil have langsommeligheden tilbage. Min hjerne skal trænes tilbage til sin storhedstid, eller så nær på som den kan komme, og jeg vil standse tiden for en stund. Alt andet omkring mig har taget så meget fart, at jeg er som en figur i en tidsmaskine. Jeg er mennesket der står inde i en bobble, og ser på at universet spinner, ude af kontrol, rundt om mig. Og forbi mig. Med stavefejl og kikset tegnsætning vil jeg skrive mig ned i et humant tempo. For min egen skyld og måske endda med tiden en læser eller to.