Begyndelsen af ordet

 

Hvor kommer det fra. Forholdet til ord og tekst. Jeg gør mig umage og ser tilbage i tiden. Hvor langt må jeg lige dvæle lidt ved, inden jeg kan huske med sikkerhed. 

Det første indre billede jeg har af mig selv med en bog er fra en jul. Engang. En jul som må ligge tilbage til begyndelsen af 80'erne. Jeg ser mig selv sidde i en sofa med bogen i hånden, og mere er der ikke lige i den erindring. Jo, forresten kan jeg da tilføje at sofaen jeg sidder i er hvid og af uld, duftene i stuen er fyldt med varme, gran og konfekt, men skriver jeg mere om dette indre billede fra dengang, kan jeg ikke garantere, at det ikke går over i fantasi, for grænsen mellem erindring og digt er hårfin. 

Når man er helt og ganske ung, når hjernen endnu ikke er formet og fyldt med livserfaring, er man modtagelig for alle ydre påvirkninger på en intens måde, som man aldrig siden kan opnå. Ordets kraft og magt går rent ind, hjernen suger betydningen af en sætning til sig som en svamp suger vand, og det man læser samles i et indre leksikon. Alle tekster sætter gang i følelser, og følelserne omkring den læste tekst er ikke nødvendigvis de samme livet igennem. Det indre billede af mig selv med bogen, den første erindring jeg lige kan hente frem, er i hvert fald fulgt af minderne om, hvad bogen kom til at betyde. Jeg ser ikke mig selv med børnebøger eller bøger jeg har fremme på bordet foran mig i klasseværelset. Faktisk er erindring en svær størrelse at håndtere, for i vore dage er fotografier en fast følgesvend til næsten alt, så hvad husker man af sig selv, og hvad er hjulpet på vej af et billede. Det er nærmest umuligt at skille ad eller skelne i mellem. Jeg har intet billede af mig selv med bogen, så det må afgjort være en erindring.

Så langt så godt.

Når man skriver er det let at havne på et sidespor, og jeg er særligt slem til den diciplin, så jeg beklager på forhånd når det sker, og skynder mig så videre i dagens tekst.

Begyndelsen af ordet som jeg husker det, er altså hverken kædet sammen med børnehaven, skolen eller andet. Det er mig selv i sofaen med denne ikke særligt store eller tykke bog, jeg husker som det første. Det er en bog jeg ikke længere har i min reol af grunde jeg måske kan berette om en anden dag, og det er en lille bog om et stort og tungt emne. Dengang den blev skrevet var emnet slet ikke særligt velbeskrevet, og de fleste havde intet eller kun få ord at sige om det. Det har ændret sig siden, og heldigvis for det. Min lille bog var et af de første skridt på vejen til større forståelse for en problemstilling, der i dag mere end 35 år senere, stadig er aktuel og problematisk. Når jeg sådan sidder og husker tilbage, er det vigtigt ikke at forveksle det indtryk bogen gjorde på mig, med det behov jeg senere selv gik hen og fik for, at udbrede viden og bevidsthed via det skrevne ord, om emner der ligger inden for samme ramme, som emnet i den lille bog fra julen i 80'erne. Jeg blev ikke en fortaler for åbenhed og viden, fordi jeg læste den lille bog. Men det kunne godt have været tilfældet, og under alle omstændigheder ville det have været noget mere intellektuelt og fængslende at tænke på, end virkeligheden der er anderledes praktisk og uromantisk. 

Den lille bog jeg husker, blev i min erindring til den første i en årelang drøm om eget bibliotek, og den satte skub i en sult efter flere ord. Den lagde grunden til alle de ord jeg sidenhen har slugt og lagret og gjort brug af når jeg skulle formulere mig overfor andre. Den blev simpelthen begyndelsen på min begejstring for selve det at læse.